torsdag den 12. december 2013

Skelettet.

     Stikord.

Generelt om skelettet:

Der er 206 knogler i den menneskelige krop. I kraniet er der 29 knogler. I kroppen som på læge latin hedder truncus er der 53 knogler, og i ekstreminteterne, som er ben og arme er der hele 124 knogler.
Men i alle de forskellige steder er der forskellige typer knogler og led.

I blandt andet kraniet finder man de flade knogler. Som navnet selv siger er flade knogler, eller ikke helt flade, med som et kranie nu er.

I ektreminteterne som er arme og bene findes blandt andet rørknogler. Rørknoglen er en hul knogle.  Faktisk er lårknoglen også rigtig vigtig, og grunden til der er at det er der at de røde og de hvide blodlæmer bliver lavet.

Også er der de irregulære knogler som er de knogler man ikke kan inddele i de to andre grupper, fordi at det er en special formet knogle som man ikke kan inddele i de to andre grupper.

Facts: Vidste du at du fødes med 300 knogler men ender men som voksen har man kun 206.

Lille weird fakta:
Den mindste knogle i hele menneskekroppen er stigbøjlen som sidder inde i øret og den største knogle er lårknoglen.



Leddene

Led er en meget vigtig del i kroppen. Hvis vi ikke havde led ville vi være en lang stiv knogle.
Vi har valgt og beskæftige os med 5 led: hængselsleddet, drejeleddet, kugleleddet, æg leddet og saddelledet.

Hængselsled: Kan kun bøjes og strækkes. Det kunne f.eks være knæleddet.

Drejeleddet: Som navnet selv siger, så kan det dreje. I underarmen har vi et drejeled prøv selv.

Kugleled: Det er et led so kan drejes til alle retninger. Det er f.eks skulderleddet.

Ægled: Ægleddet består af flere mindre led, men kaldes til samme et ægled. Du finder ægleddet i blandt andet håndleddet.

Saddelled: Saddelleddet findes i tommelfingeren. Leddet er sat sammen ligesom to saddelformet knogler. I kan eventuelt se det på billedet.

Skelettets 3 opgaver

Beskyttelse:
De vigtige organer i kroppen bliver beskyttet af skelettet. Hjernen bliver beskyttet af kraniet, hjertet og lungerne er beskyttet af brystkassen og nervetrådene er beskyttet i rygsøjlen.

Bevægelse:
Muskler og knogler hænger sammen. Så når man bevæger sin knogler bevæger man på samme tid sine muskler. Bøj håndleddet op og ned og se.

Deponering:
Skelettet er også et slags depot for kroppens mineraler. F.eks i de storeknogler som lårknoglen produceres de røde og de hvide bloglemmer.

Knogleskørhed

FAKTA: 
knogleskørhed er en usynlig knoglesygdom, som rammer hver 3. kvinde, og hver 8. mand. Knogleskørhed kommer ved knogletab på grund af at man bliver ældre, ens livsstil og arvelige sygdomme.

GRUNDEN TIL AT MAN FOR KNOGLESKØRHED.

Der er flere og flere i Danmark der for knogleskørhed, og årsagerne til det kan være.
-Vi bevæger os mindre og mindre.
-Vi har mere stillesiddende arbejde.
-Vi spiser mere usundt.
-Vi drikker mere alkohol.
-Vi bliver ældre, og flere for derfor den alder hvor man for knogleskørhed.

onsdag den 6. november 2013

Proteinsyntese og proteinmodel

Proteinsyntese
I torsdags skulle vi lave et proteinsyntese. Det der sker er at DNA´et bliver kopieret over til RNA. Så samler baseparrene sig, og baseparrene bliver så oversat til aminosyrer. Til sidst folder proteinet sig om aminosyrerne, alt efter om de er negative eller positive. 

Proteinmodel
Til at starte med fik vi et DNA som vi skulle oversætte til RNA. Så skulle vi oversætte kodonerne til aminosyrer, som man fik hjælp til via. et kopiark. Efter vi havde gjort det skulle vi oversætte aminosyrerne til forskellige farver (der var rød, gul, grøn og blå) og så skulle vi så sætte perlerne i de rigtige farver på en piberenser. Til sidst foldede vi proteinet efter hvilke aminosyrer der søgte udad, og hvilke der søgte indad.



Det endelige resultat af proteinet så sådan ud.



torsdag den 10. oktober 2013

DNA- model


I fredags skulle vi lave vores egen DNA- model. Vi fik udleveret noget papir med de forskellige ting vi skulle bruge, og så skulle vi bare gå i gang med klippe klister arbejdet.
På det ene stykke papir skulle vi farve DNA strengene i de rigtige farver. Vi skulle farve adenin- gul, thymin skulle være rød, guanin skulle være grøn og cytosin skulle være blå. Når vi havde farvet det skulle det klippes ud. Så skulle man farve DNA- stengen i den farve man ville have den i. Efter det skulle man lime enderne på DNA- XXX og sætte dem fast på rygraderne. Det endelige rasultat kom til at se sådan ud:

torsdag den 3. oktober 2013

Min fortolkning af mitose og meiose








Mitose:
Man bruger mitose når man vokser og udvikler sig, og til vedligeholdelse af kroppen.
Sådan forgår det:
Trin 1: Kromosomerne bliver kopieret.
Trin 2: Kromosomerne deler sig og trækker sig to og to hver sin vej, der er 92 kromosomer i cellen nu.
Trin 3: De deler sig til to celler og så er der 46 kromosomer i hver celle igen.









Meiose:
Meiose er ligesom at skabe en opskrift, af en person. Så snart meiosen er færdig, begynder mitosen.
Trin 1: Kromosomerne bliver kopieret.
Trin 2: Kromosomerne bliver blandet og deler sig.
Trin 3: Kromosomerne deler sig igen så der er 23 kromosomer i hver.











onsdag den 18. september 2013

Planteceller

Sidste fredag skulle vi i biologi kigge på planteceller igennem et mikroskop. Ida, Andreas og jeg var i en gruppe. Jeg regnede med at se nogle små grønne klatter der bevægede sig, men det var dog bare nogle grønne firkanter der lå ved siden af hinanden, og det så nogen lunde sådan ud!





Vores forsøgs opstilling så nogenlunde sådan ud. Man havde et objektglas, hvor man lagde et stykke vandpest på,og så et dækglas ovenpå vanpesten. Vi prøvede også at putte blå farve på vandpesten i forsøg 2, og rød farve på i forsøg 3, men der kom ingen ændringer.


fredag den 30. august 2013

Arbejds-spørgsmål til emnet Tenochtitlan i Historie

1: Hvem var aztekerene?
Atztekerende slog sig ned i Teochtitlan cirka 1150. De opbyggede en stor og mægtig stat. Hovedstaden lå midt inde i byen lige midt i en stor sø. Der var broer, dæmninger, templer og flyvende haver. Landet blev større og større eftersom at aztekerne hele tiden erobrede deres nabolande.
Samfundet
I aztekernes samfund var der en konge der styrede landet. Kongen indkrævede skatter fra folk der boede i byen (landet). Han fik guvernørertil at indsamle dem. Jo flere børn man fik jo mere jord fik man, men alle i landet skulle hjælpe til med at bygge nye broer eller templer (f.eks.) Mændende skulle også gøre krigstjeneste.  

2: Hvorfor bygge en by så tæt på vandet?
Aztekerene byggede en by så tæt på vandet, fordi er var god sø handel, og vandet brugte de til at rense deres fisk og skylle deres grøntsager.

3: Hvordan kan det være at inkeriget var så veludviklet frem for andre byer?
Når nye stammer og riger skulle erobres, sendte Pachacuti først diplomater ud for at overbevise de fremmede høvdinger om, at de ville opnå mere rigdom ved at slutte sig til Inkariget end ved at fortsætte som selvstændige stammer. Luksuriøse gaver fra Inkariget blev tilbudt for at få de omkringliggende stammer til at slutte sig til det hastigt voksende inkarige. Hvis stammerne ikke sluttede sig til Inkariget på denne fredelige måde Måtte de tage hårdere metoder i brug: Den store inkahær, som på Pachacutis regeringstid bestod af 70.000 soldater der var i stand til at besejre alle indianerstammer de kom forbi.
Det er det jeg har skrevet
Det er det Annemette har skrevet

Der var en lille spansk hær på næsten 200 mænd anført af Francisco Pizzaro, erobrede Inkariget i 1532. Den spanske hær slog inkanerne ihjel og fik det store rige til at falde sammen

4: Hvem erobrede byen og hvorfor?
Der var en lille spansk hær på næsten 200 mænd anført af Francisco pizzaro, erobrede inkariget 1532. Den spanske hær slog inkanerne ihjel og fik det store rige til at falde sammen.


http://www.youtube.com/watch?v=0BNEZMIfLLU

fredag den 16. august 2013

Arbejds spørgsmål til Biologi

Hvad betyder biologi?

 Ordet er sammensat af de to græske ord bios, som betyder "liv", og logia der kan oversættes med "læren om".

Hvad handler biologi om?

Læren om liv

Hvorfor er biologi vigtigt for mennesker?

Biologi fortæller os om den fysiske verden omkring os

Hvorfor er biologi vigtigt for dig?

Fordi det indformerer mig om interessant viden i verdagen'

Hvad forventer du at lære om i biologi? 

Jeg glæder mig til at lærer om dyrelivet på jorden, og om kroppen!